Festivalens nyhedsbrev

Siden sidst....

Referat af generalforsamlingen i Gislev Musik Festival 18.01.18

 

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere:

Dirigent: Tommy Hovgaard Nielsen.

Referent: Louise Gotfredsen.

Stemmetællere: Mette Thomsen og Tonni Klavsen.

 

Generalforsamlingen er rettidigt annonceret i medierne og derfor er generalforsamlingen lovlig.

 

       2.Formandens beretning:

Der har været gang i den i Gislev. Efterhånden en sædvane for vor by. Dejligt at være en del af! Foreningerne har mange idérige bestyrelser og aktive medlemmer, som gør sit til, at vi er ved at få et ry rundt omkring som en by, der altid sker noget i. Og det kan man vel kun være stolt af.

Året startede med Gislev Revyen, som Gislev Musik Festival for første år har været med inde over som garant. En succes - mindre kan man vel ikke tillade sig at kalde den. Byen støttede som vanligt op, men også langvejs fra kom der gæster. Det er skønt.

Gislev Musik Festival kan glæde sig over, at vi fik endnu en fantastisk dag i juni. Store smil, masser af dejlig musik, glade gæster, lækker mad.. Ja, der er vel egentlig kun positivt at sige. Endnu engang kom der et positivt udkomme, der kan gå til vor by og være med til at bygge en ny fest op i 2018.

Hvordan den så kommer til at se ud, det ved vi endnu ikke.

Gislev By Day havde Gislev Musik Festival også i år del i. Atter en festdag for byen, der viste sig fra sin bedste side både med vejr, musik, glade mennesker og nye tiltag - bryllupper på selve dagen med hele byen og tilrejsende som gæster. Festivalen havde fået den store scene transporteret til Håndværkervej, hvor også ølvognen var stillet op. Desuden var der omrejsende musikere, der kunne skabe stunder omkring i byen og mulighed for en sving-om.

Vi kan kun sige, at året endnu engang har været en dejlig succes for Gislev Musik Festival.

 

 

     3.Regnskab:

Regnskabet blev gennemgået. Der er lidt nye udgifter i forhold til forsikringer, som vi ikke har haft før. Fremadrettet skal vi have set på, og det er Ådalsscenen, som skal tage sig af forsikringer, spiritusbevillinger etc. De mindre foreninger bør bede Ådalsscenen om at ordne det i samarbejde med de små foreninger.

 

       4. Indkomne forslag:

Der er ikke kommet nogle indkomne forslag.

 

       5. Drøftelse af foreningens virke det kommende år:

Hvad gør vi fremadrettet med Ådalsscenen? Skal vi spille på et eller to scener? Det bliver en spændende proces at være en del af.

Vi skal være bedre til at bede om hjælp via f.eks. Facebook. De konkrete arbejdsopgaver skal beskrives bedre. Vores arbejdsliste skal i spil. Generalt bliver der mindre arbejdsopgaver i år på pladsen, når vi får Ådalsscenen at bruge.

Det bliver et år 2018, hvor der skal prøves nogle ting af. Det bliver nok et år med forvirring, men vi skal ikke glemme vores forcer og vores struktur. Vi vil gerne arbejde hen imod en sædvanlig festival, hvis nu Ådalsscenen ikke når at blive færdig.

 

      6. Fastsættelse af kontingent:

Kontingentet er fortsat 25 kroner pr. medlem.

 

       7.Valg til bestyrelsen

På valg er: Louise Gotfredsen, Flemming Petersen og Henrik Leby.

Henrik Leby genopstiller ikke.

Flemming Petersen og Louise Gotfredsen er genvalgt.

Marianne Østergaard stiller op til bestyrelsen og bliver valgt.

 

       8.Valg til suppleanter til bestyrelsen:

Mette Thomsen genopstiller og bliver valgt

Søren Hansen genopstiller og bliver valgt.

Louise Blovsted stiller op som ny suppleant og bliver valgt.


       9.Valg af to revisorer og revisorsuppleant:

Allan Buch genopstiller og bliver valgt til revisor.

Jane Johansen genopstiller og bliver valgt til revisor.

Karen Haugård stiller op til revisorsuppleant og bliver valgt.

Så er Gislev Musik Festival ved at have fyldt rigtig godt op på musikprogrammet for årets festival. Igen i år vil der være et bredt udvalg af forskelligt musik. Vi har fået en masse tilmeldinger fra børn - landsbyordningen fra Tre Ege Skolen i Ryslinge, Børnehaven Eventyrhuset og Sdr. Nærå Friskole. Desuden kan vi afsløre, at vores lokale patriot Mathias Ramsing skal spille på festivalen, og der kommer 2 Big bands, både et med modne musikanter, men også et med unge musikanter. Det bliver rigtig spændende at høre. Musikskolen har også meldt sig på banen med nogle fede musikalske indslag, og igen i år kommer Berns Linje musik fra Bernstorffsminde efterskole. I den mere voksne afdeling kan vi nævne navne som "Strangers In Town", "Dr. Nielsen Band" og Mikal Castor. Desuden kommer Tommy og Karen, ligesom det lokale kor "Tågehornet". Alt i alt en skøn forening af musik, som indeholder en masse børnemusik, pop, rock, folk og jazz! Vi glæder og til at præsenterer endnu en helt fantastisk dag i Børneskoven den 10. juni fra klokken 10-24!!

Spil Dansk i Brugsen

I uge 44 er der Spil Dansk, og derfor skal der selvfølgelig være lidt dansk musik i vores alle sammens Brugs i Gislev. Fredag den 4. november 2016 kl. 16-17 spiller Banjoisterne op til dans mellem kølediskene, mens Brugsen lukker vin op, så man kan smage lidt forskelligt.
Kom og vær med. Det skal nok blive hyggeligt.

13. Oktober 2015

Det er ved at være længe siden, I har fået en opdatering her på siden. Der har ikke været så meget at fortælle om, men nu er det tid til generalforsamling, så her er en opfordring til at komme og få en frisk og mundtligt opdatering med dertil hørende mulighed for at få indflydelse i festivalen.

Selve generalforsamlingen bliver afholdt den 27/10-2015 kl. 19.30 på Holmevænget 18 i Gislev.

Kom endelig og giv dit besyv med. Der er brug for nye kræfter i festivalen, men det er også muligt at komme uden ønske om at blive valgt ind.

Håber vi mødes.

5. juni 2015

Så er der ved at være fuldstændig styr på morgendagens brag af en festival. Vi satser selvfølgelig på godt vejr, shorts, øl, musik i lange baner - og en masse glade mennesker.

Vagtplanerne ligger under Festival 2015 - kig endelig på det. Børn og unge kan henvende sig i kaffe-kagebod og pølsevogn, hvis de på dagen pludselig får lyst til at prøve kræfter med at stå i bod/vogn. Vi passer det ind, så de mange, der gerne vil, får mulighed for at prøve.

Vi ses i morgen til musik i Børneskoven.
Mvh.
Festivalen

20. maj 2015

Lidt forsinket i forhold til planen er festivalprogrammet nu lagt ind under Festival 2015. Vi glæder os til at se rigtig mange på selve dagen - ligesom vi håber på en masse hjælpende hænder både før, under og efter festivaldagen. Tilmeld jer endelig via linket under Festival 2015 - Hjælpertilmelding.

Mvh.

Festivalen

17. maj 2015

Hjælpertilmelding
Så er der lagt link op, så man kan melde sig til som hjælper på festivaldagen den 6. juni 2015. Det vil glæde os at få så mange hjælpere som muligt. Der kræves ikke særlige kompetencer - men vi har dog nogle aldersbegrænsninger (se tilmeldingslinket). Vi håber at få så mange som muligt til at komme og give os en hånd og gøre dagen lige så fantastisk, som den plejer at være.

Festivalprogrammet
Vi har desværre været nødt til at tage programmet af igen. Der har været "ur-fremvisning" på det endelige program i går ved Kræmmermarkedet på pladsen foran den gamle Andelskasse i Gislev, men der er desværre stødt noget til, så vi har måttet lave yderligere ændringer. Beklager!

Kræmmermarked
Tak til alle, der mødte frem i går. Det var en fantastisk dag, som bliver gentaget ved en senere lejlighed. Konceptet er genialt og giver endnu en lejlighed til, at borgerne i Gislev kan mødes og nyde hinandens selskab.

Opstilling og nedtagning
Vi starter traditionen tro op onsdagen før festivalen med at gøre pladsen klar med telt, scener osv. Skulle nogen have lyst til at komme forbi, er I velkomne. Det samme gælder ved nedtagningen dagen efter, at hele "festen" er sluttet.

Mvh.
Festivalen 

30. marts 2015

Så er festivalen så småt skudt i gang. Vi kan se tilbage på en vinter, hvor vi var værter til en helt fantastisk oktoberfest, og festivalen har også været repræsenteret til årets Gislev revy – både med skuespillere og en enkelt sketchJ.

Nu har vi en arbejdsdag, som står for døren her i april, hvor vi skal have klargjort vores vognpark til forårets og sommerens arrangementer.

Allerede den 16. maj slår vi dørene op for et nyt koncept, vi vil prøve os med. Vi afholder nemlig kræmmermarked på parkeringspladsen ved den gamle andelskasse i Gislev fra klokken 11-14. Her vil festivalen prøve at samle lidt lokale kræmmere til et marked, hvor også Brugsen vil deltage med et par boder. Dagen igennem vil festivalen stå for musik fra vores scenevogn, og der vil være mulighed for at købe øl, vand og lidt lækkert til maven. Alle er velkomne til at deltage med en bod, hvis man har lyst til at sælge noget – kun fantasien sætter grænser. Det kan være, der er en skoleklasse, som gerne vil tjene en skilling til deres klassekasse, eller der kan være børn, som vil tjene lidt ekstra lommepenge og sælge ud af legetøjet. Dog forbeholder festivalen sig at stå for salg af øl, vand og pølser. 

Har man lyst til et få en bod på kræmmermarkedet den 16. maj, kan man kontakte Louise på tlf: 22255477 eller Mette på tlf: 21621087 (mellem 8-14). Prisen for en bod bliver 25 kr., og man skal selv medbringe bord, pavillon og lign.

SU. Senest den 8. maj.

Festivalen glæder sig til at se rigtig mange glade mennesker denne dag!

27. oktober 2014

Så har der været generalforsamling i Gislev Musik Festival, og vi har været heldige at få nye bestyrelsesmedlemmer. Samtidig er der kommet ny kasserer. Ind i bestyrelsen er kommet Monica Larsen og Mette Thomsen. Lisbet Lage Thomsen er trådt ind som kasserer. På genvalg var formand Anne Rye, næstformand Tommy Hovgård Nielsen, Heine Pedersen og Erik Bekker. De er alle genvalgt.

Festivalen byder velkommen og ser frem til endnu et godt år, hvor musikken og børnene kan være i centrum i Gislev by.

-----

Samtidig skal falde et ord om en fantastisk oktoberfest. Det var både super mad og super underholdning. Festivalen vil gerne sige tak til alle de mange, der kom og bakkede op om årets fest. Uden jer var det ikke blevet så fantastisk en aften. Vi håber, at den vil kunne efterfølges.


6. september 2014

Så er der atter oktoberfest i Gislev Forsamlingshus. I år er datoen faldet på den 4.10.2014, og Gislev Musik Festival er i år ene-arrangør af arrangementet.

Vi har valgt at hente ekstra musik ind, finde en helt ny madleverandør og sætte prisen ned!!

Det betyder, at der i år er opvarmningsorkester på. De lokale drenge "De Kålhøgne" vil komme og lægge op til aftenens hovednavn "Happy Beat". Vi har store forventninger til begge orkestre og glæder os til, at de fylder forsamlingshuset med god musik.

Maden kommer fra AP-Svendsens Madservice v/Håstrup Forsamlingshus. De vil servere grillet kød i tre varianter - svin, okse og lam. Hertil kommer to forskellige måder at lave lækre kartofler på, en overdådig salatbar og hjemmebagte møllehjul.

Baren vil blive betjent af super barpersonale - og der vil være rigeligt af alt.

Alt dette FOR KUN KR. 200,-…….. 

Der er altså ingen grund til at sidde hjemme den 4.10. Kom til fest med resten af Gislev og alle de andre, der gennem de seneste år har taget vejen fra andre steder i Danmark for at deltage i denne fantastiske fest. 

Vi ses...

16. juni 2014

Endelig - spændingen kan udløses. Der er kommet billeder på hjemmesiden fra den 31. maj. Det har været en stor proces at udvælge, og der er skåret voldsomt ned i mængden af fotos fra dagen. De allerfleste bands er repræsenteret ved et billede, ligesom navnet er noteret nederst til højre.

Rigtig god fornøjelse til alle - og tak for en fantastisk dag til både udøvende og publikum, frivillige og sponsorer.

Mvh.
Gislev Musik Festival

25. maj 2014

Så er vi i gang med at bygge festival op. I dag er både kontoret og den store scenevogn blevet placeret på pladsen i Børneskoven.

Selve pladsen er jo blevet noget mere åben, end den har været hidtil, men med den rette placering af vogne, scener og telte, så vil vi atter få en lille lukket arena at afholde festival i.

Vi er selvfølgelig interesserede i hjælpende hænder, så har du tid og lyst, så er du meget veilkommen til at kigge forbi. Torsdag vil vi være på pladsen fra tidlig morgen, hvor telt og scener forvandler den lille lysning.

Giv også endelig lyd, hvis du skulle have lyst til at give en hånd på selve dagen med en tjans i ølvognen. Det er altid velkomment.

På gensyn om en uge - til det sædvanlige brag af en festival

27. april 2014

Festival den 31. maj 2014
Så er tilmeldingsfristen til årets festival udløbet. Nu går det store arbejde i gang med at stable et spændende program på benene. Der er igen i år rigtig mange tilmeldinger fra både børn og voksne, og det er vi meget glade for.

Der er også kommet en del tilkendegivelser mht. at hjælpe til - både op til selve festivaldage, på dagen og med at nedtage dagen efter. Men der er altid plads til flere, så er du en af dem, der "plejer" at komme, så vil vi gerne have, at du lige sender en besked til Charlotte på charlottelygaard@live.dk.

Vi holder hjælpermøde den 13. maj 2014 kl. 19.00 hos Anne Rye, Holmevænget 18 for alle interesserede. Meld venligst til på sms 22972409 eller 40766949.

Igen i år har vi gjort lidt ved vores mandskabsvogn, der jo er blevet kommandocentral og stedet med dankort-terminal. Den har fået ny side, og der er kommet vindue i, så alle kan trække vejret, selvom solen viser sig fra sin gavmilde side.

Brugsarrangement den 10. maj 2014
Vi har årets første Brugsarrangement i støbeskeen. Kom og lyt! Her vil være gode tilbud fra Brugsen og lækker musik kl. 11-14 - og forhåbentlig også dejligt vejr.

Vi glæder os til at give alle god musik og dejlige oplevelser.
Vel mødt.

6. marts 2014

Så er der åbnet for tilmelding til årets festival. Vi håber igen, at der kommer rigtig mange både udøvende og hjælpende på selve dagen.

Har du lyst til at spille, så skal du udfylde skemaet, der er sat ind ved fanen "Tilmeld - hvordan?" (gå ind på siden og tag en kopi af teksten) og sende det til os på mailen rye65@me.com (mærk den venligst GMF - skema i emnefeltet) senest den 25/4-14. Vi samler alle skemaer sammen, og så får du besked om deltagelsen senest den 2/5.

Skulle der være nogen, der har lyst til hjælpe til, så giv endelig lyd på mail charlottelygaard@live.dk.

Vi har endeligt program færdigt senest den 10/5-14, hvor alle udøvende musikere kan se spilletidspunkt og -tid.

Vi ser frem til at høre fra rigtig mange og glæder os til endnu en fantastisk festival, der i år falder 31. maj 2014.

Mvh.
Festivalen

11. februar 2014

Endelig er der udsigt til atter at komme i sving med årets store begivenhed - vores festival.

Der blev holdt generalforsamling i oktober, og bestyrelsen er blevet konstitueret. Vi har en enkelt, der er gået ud, og to nye, der er trådt ind. Tak for din altid hjælpsomme måde at være på og ærlige facon generelt, Michael Buch. Vi håber meget, at vi fortsat kan gøre brug af dine kreative evner. Velkommen til Jonas Hinze, der er valgt ind i bestyrelsen for et år, og Erik Bekker, der er valgt ind som suppleant - også for et år.

Årets festival er jo rykket en anelse i forhold til den oprindelige plan. Vi holder i år festivalen lørdag den 31. maj 2014.

Vi arbejder i øjeblikket på at få tilmeldingspapirerne til musikerne klar, så vi omkring 1. marts kan åbne for alle dem, der ønsker at spille. Vi vil atter i år gøre en stor indsats for, at så mange som muligt får deres ønske om spilletidspunkt opfyldt - og samtidig give publikum så god og varieret en musikoplevelse som muligt på selve dagen.

Alle glæder sig til endnu et godt år.

21. oktober 2013

Oktoberfest
Oktoberfestudvalget vil gerne have lov at takke alle deltagere ved årets fest for en fantastisk aften. Der var et mægtigt humør og endnu engang en dejlig støtte om et lokalt arrangement. Tak for det!

Generalforsamling
På torsdag den 24. oktober 2013 er der generalforsamling i Gislev Musik Festival. Den afholdes på Søltvej 3 i Gislev hos Søren Hansen med start kl. 19.00. Der er ud over den allerede fastlagte dagsorden, som man kan læse her på hjemmesiden, yderligere indkommet forslag til ændring af vedtægterne. Disse kan naturligvis ses, såfremt der er ønske om det ved henvendelse til formand Anne Rye.

Tror du, at du vil kunne gøre en forskel, eller har du bare et brændende ønske om at være en del af en bestyrelse, der arbejder for musiklivet i Gislev, så kom og deltag.

Vel mødt!

27. september 2013

Så nærmer vi os årets Oktoberfest i Gislev Forsamlingshus. Der er stadig billetter at få, så henvend dig på telefon 22972409 og vær med til at lave endnu en god fest i vores by.

Billetprisen er kr. 250,- og inkluderer en dejlig 2-retters menu med kaffe og lidt til den søde tand samt live-musik fra Buffalo Benefit.

Kom og tag en svingom - nyd samværet med gode venner, også dem du endnu ikke har mødt!

Vi ses forhåbentlig den 5. oktober



18. september 2013

Generalforsamling

Så er det ved at være tid for indkaldelse til generalforsamling igen.

I år bliver den afholdt den 24. oktober 2013 kl. 19.00 hos Søren Hansen, Søltvej 3, 5854 Gislev.

Dagsordnen er ifølge vedtægterne. Alle er velkomne til at deltage.

Vel mødt!


10. september 2013

Så er det atter tid til fest. Festivallen og Egnsspilsforeningen står igen i år sammen om at lave et brag af en fest for Gislev - og hvem der ellers måtte have lyst.

Årets oktoberfest bliver den 5. oktober 2013. I lighed med de foregående år bliver der selvfølgelig en lækker menu, før live-orkesteret går på scenen og spiller op til dans.

Du/I har nu muligheden for at komme ud og svinge naboen, genboen, løbekammeraten eller en af de gode venner til lyden fra Buffalo Benefit, der også var på plakaten sidste år.

Vi laver igen bar - og har i år fast barpersonale på, der kender til hemmeligheden bag diverse drinks og glæder sig til at betjene netop dig.

Forhåbentlig ses vi til årets oktoberfest i Gislev Forsamlingshus lørdag den 5. oktober kl. 18.30-01.30.

Billetter kan bestilles hos Anne Rye på telefon 22972409 og koster kr. 250,- pr. styk.

Vel mødt

16. juni 2013

Billederne fra festival 2013
Så skete det. Der er kommet billeder på siden fra årets festival. Se under Festival 2013 - årets festival. Vi har desværre måttet sortere rigtig meget for at få plads til dem, men forhåbentlig vil alle kunne få et lille glimt af en særlig stund.

Cykelsponsorløb
Næste særlige stund er cykelsponsorløbet, hvor festivalen igen vil stille op med lidt musik. Datoen er den 22. juni 2013.

Vi ses.

31. maj 2013

ØLVAGTER

(Åbningstidspunkt kl. 10.00)

Klokken

Navne

9-12

Sandra, Inge, Mai, (Sofie L.)

12-14

Jette, Lida, Brian, (Morten)

14-16

Mathias, Kristoffer, Victor

16-18

Tanja, Michael Sidor, Robin, (Simon P.)

18-20

Lotte Ibsen, Karen, Sofie, Jette Holm

20-22

Winnie, Lisbeth, Jette Holm, Marianne Østerg.

22-24

(2 x Søren, Henrik) Heine, Jørgen

 

SCENEVAGTER

Klokken

Navn – Primær

Navne – Hjælp

9.30-13.30

Rasmus L.

9.30-13.30

(Lasse)

(Mikkel)

(Trine)

13.30-16.30

Lasse

13.30-16.30

(Simon P.)

(Simon Jarren)

16.30-18.00

Mikkel

16.30-18.00

(Trine)

(Rasmus L.)

18.00-20.30

Lasse

18.00-20.30

(Simon P.)

18-22

Sceneansvarlige

 

 

22-24

Sceneansvarlige

 

 

 

KAFFE-KAGEBOD-VAGTER

(Åben kl. 10-21)

Klokken+Voksen

Klokken+Børn

9.00-10.00

Mette/Lone

9.00-12.00

Anne L.

10.00-12.00

Lone

(Inge)

Anne Lage

 

Kamilla (Auto)

Laura Thomsen

12.00-14.00

Lone

12.00-14.00

 

Thomas K.

Camilla Tolle

 

Anne Lage

Michelle

14.00-16.00

Mette

14.00-16.00

 

Anna-Klara

Josefine

Kirstine

Anna

 

16.00-18.00

Mette

16.00-18.00

Kamilla (Auto)

 

Sara

Frederikke

18.00-21.00

Lone/Mette

18.00-20.00

Morten

 

 

 

 

 

SALGSVOGN

Klokken + Voksen

Klokken

Børn

9.00-11.00

Leon

 

9-11

 

Monica W.

Cecilie S.

Freja

11.00-15.00

 

Leon

 

11-13

 

(Monica W.)

Jamie

Tascha

 

13-15

 

Thea

Sofie

Nanna

15.00-18.00

Leon/Karin

 

15-17.30

Lasse

Mikkel

18.00-22.00

En glad voksen

 

17.30-19.30

 

Isabella

Emma

Josefine

Monica (til 22.00)

 

28. maj 2013

Mange spørger til vagtplaner. De er undervejs. Det er et kæmpe puslearbejde at få det til at gå op i en højere enhed, men alle tilmeldte får også en vagt. Der kommer besked senest torsdag, så alle er klar på, hvornår de er sat på som hjælper.

Vi glæder os rigtig meget til årets festival, der ser ud til at kommer til at foregå i det smukkeste vejr endnu en gang. Det er dejligt at kunne se frem imod.

Frivillige hænder ved opbygning af pladsen er velkomne. Vi kan ikke sætte særlige tidspunkter på, men sidst på eftermiddagen torsdag er der med garanti behov for lidt hjælp, hvis nogen skulle ønske at deltage. Kom og vær med, hvis lysten er der.

Vi ses i Børneskoven.

14. maj 2013

Der knokles i kulissen for at skabe de bedste rammer om en forhåbentlig solrig dag, hvor familier fra nær og fjern kan nyde deres poder optræde, hygge sig i dejlige omgivelser og slappe af eller få en sving-om til fed musik.

Meget er allerede på plads - blandt andet årets program. Vi er dog stadig interesserede i frivillige hjælpere. Det er nemlig ingen selvfølge, at man får en vagt i år, bare fordi man plejer at have det. Vi vil bede alle dem, der plejer at komme forbi og give en hjæpende hånd, om at melde jer til på mail: charlottelygaard@live.dk, så vi kan få helt styr på vagtplanerne. Kender I nogen, der kender nogen, der plejer at være med, men måske ikke har set dette opslag, så lad endelig "jungletrommerne" lyde, så alle får givet besked.

Årets program er blevet meget større i år end tidligere. Timerne er de samme, men der er kommet yderligere 11 bands på plakaten i år i forhold til sidste år. Det er flot, og vi glæder os rigtig til at høre og se alle optrædende.

Samtidig glæder vi os over alle de sponsorer, der har været så gode at give gaver til dagens lodtrækninger. Det er dejligt, at lokalsamfundet bakker op om denne dag. Tak for det.

Vi ser frem til at se alle den 1. juni 2013 fra kl. 10-24 i Børneskoven.

30. april 2013

Lukket for tilmelding
Så er der lukket for tilmeldingen til årets festival. Der har været rift om pladserne, og vi har desværre været nødt til at melde ram forbi til nogle stykker. Vi går i gang med at få puslet tingene på plads indenfor de næste dage, og senest midt i maj vil alle musikere få besked om programmet.

Hjælperbehov
Der er stadig behov for hjælpere til at få dagen til at hænge sammen. Så går du med en lille drøm om at være på den anden side af disken på selve festivaldagen, så hører vi rigtig gerne fra dig på mail: charlottelygaard@live.dk.

Scenevogn
Vores scenevogn har fået nyt look indvendig. Det bliver spændende at vise dekorationen frem. Håber alle vil kunne lide den.

Skurvognen
Vi knokler stadig for at få vores nye skurvogn til at blive til det, vi alle så brændende ønsker os - nemlig et godt samlingssted for den faste kerne, et super udgangspunkt for dankort-terminalen, et opbevaringssted for ekstra ting og sager samt et rullende værksted.

Vi glæder os til snart at kunne præsentere alle årets kunstnere.

13. April 2013

Ny vogn
Så er der kommet nyt materiel til huse!! Festivalen har investeret i en skurvogn/mandskabsvogn, så vi kan få bedre forhold, mere opbevaringsplads og gøre det muligt at etablere en dankort-terminal til festivalen.

Der er endnu en bid vej, til den står flot og klar til årets festival den 1. juni, men vi glæder os til at præsentere en fantastisk reklamevæg og gøre det nemmere at betjene vores gæster.

Brugsarrangement 20. april 2013.
Desværre bliver flere ting påvirket af KL's lærerlockout. Vi ser os nødsaget til at aflyse lørdagens arrangement, da vores underholdere/musikere er skoleklasser, og de i disse dage ingen undervisning modtager. Beklager meget, men håber at se mange, når vi kommer stærkt igen til sommer.

Vel mødt den 1. juni 2013.

5. april 2013

Der er allerede ved at være en del tilmeldte til årets festival - flere må gerne henvende sig, hvis de ønsker at deltage. Sidste tilmeldingsdato er den 28. april til Anne Rye på rye65@me.com . Send endelig et billede og gerne et link til en lydfil med sammen med beskrivelsen allerede første gang.

Også ønsker om at være frivillig hjælper på selve dagen er tikket ind. Det er dejligt, men vi vil naturligvis gerne høre fra flere. At være frivillig på netop festivaldagen er en sjov oplevelse med god mulighed for at møde både kendte og ukendte ansigter, få en herlig snak med børn, unge og voksne samt være en del af et super sammenhold på en dag, hvor musikken er i højsæde. Skriv til Charlotte på
charlottelygaard@live.dk . Der er mulighed for at ønske at stå i kaffe/kage-bod og øl-vogn.

Husk at vi allerede mødes ved Brugsen i Gislev lørdag den 20. april!

Vel mødt!

11. marts 2013

Festival
Der er efterhånden ved at være en del tilmeldte til vores festival i år. Det bliver spændende at se og høre årets program, der jo, som I kan se her på hjemmesiden, har musikere med fra flere steder i Danmark samt en enkelt nordmand, der er bosat i USA. 

Selvfølgelig kommer der også masser af børn og giver den gas, så der bliver de samme fantastiske muligheder for at se og høre vores børn og unge vise, hvor dygtige de er til at spille musik.

Brugsarrangement
Tiden nærmer sig også det første Brugsarrangement. Det bliver atter med sang og musik, lidt boder og muligheden for at købe noget til ganen og halsen.
 

 - og lad os så se solen danse på himlen og høre fuglene synge....

26. februar 2013

Så er der mulighed for at se, hvem der bl.a. kommer og spiller på året festival den 1. juni. Klik ind på fanen "Festival 2013" og vælg siden "Årets deltagere". Her vil vi efterhånden lægge billeder, lidt tekst og et link op, hvorfra der er mulighed for at lytte  til /se den musik, som kunstneren spiller.

Vi ser frem til at kunne lægge mange interessante links ind, så alle får en forsmag på, hvad der venter af spændende musikoplevelser til sommer i børneskoven.

På musisk genhør

31. januar 2013

Velkommen til et nyt år. Bestyrelsen har afholdt årets første bestyrelsesmøde og planlagt datoerne for årets arrangementer:

- lørdag den 20. april er der første brugsarrangement ved Gislev Brugs kl. 10-14
- lørdag den 1. juni afholder vi årets festival i Børneskoven
- lørdag den 22. juni deltager vi med musik til cykelsponsor-løbet ved Gislev Hallen
- lørdag den 7. september er andet brugsarrangement ved Gislev Brugs kl. 10-14
- lørdag den 5. oktober er der et brag af en oktoberfest
- torsdag den 24. oktober afholdes årets generalforsamling
- torsdag den 31. oktober bliver der Spil Dansk Dag

Der vil naturligvis blive mere om de enkelte arrangementer her på siden, når vi kommer lidt tættere på.

Tilmeldingen til årets festival er dog så småt gået i gang. Har man lyst til at deltage, så kontakt Anne Rye via linket her på siden. Seneste tilmeldingsfrist er pt. den 1. maj. Alle, der kontakter Anne, vil få en hurtig tilbagemelding, men det endelige program ligger først fast omkring den 10. maj.

Er man frisk på at deltage som frivillig hjælp på selve festivaldagen, så bliver der også mulighed for at tilmelde sig. Følg med her, så bliver der yderligere opslag!

Vi ser frem til endnu et godt år med masser af musik, sjov og glade børn og voksne...

4. november 2012

Så har vi afholdt årets generalforsamling. Det foregik den 29. oktober, og bestyrelsen kunne byde velkommen til Heine Pedersen, der træder ind som 3. suppleant. Alle øvrige fortsætter som hidtil.

Generalforsamlingen bød på flere forslag mht. nye tiltag i det kommende år, og de vil blive yderligere diskuteret, når bestyrelsen træder sammen.

Oktoberfesten 2012

Fest og farver, fed musik og forrygende selskab. Sådan kan dette års Oktoberfest vist godt beskrives. Der var de gode gamle kendinge - og så en masse nye ansigter. Dejligt at opleve, at nye mennesker har fundet vej til Gislev Forsamlingshus. Men jo også trist, at en del måtte takke nej i år, fordi vi ikke kunne holde fest på det tidspunkt, vi plejer. Alt det er der taget hånd om allerede, så næste års Oktoberfest kan blive et endnu større brag end i år (hvis muligt.. ).

Der er lagt lidt billeder og et videoklip ind fra vores fælles stund den 13. oktober 2012 - se under Oktoberfest 2012.

Festlige hilsner
 

26. august 2012

Egnsspillet er vel overstået. Rigtig mange fra festivalen har været med - både på scenen og i orkestergraven. Det har været en sjov og spændende proces, hvor alle har lært nyt og knyttet kontakter på kryds og tværs.

Nu er vi så tilbage i vores egen forening og retter blikket fremad mod næste indslag. Lørdag den 15. september holder vi atter et arrangement på p-pladsen ved Gislev Brugs mellem kl. 10 og kl. 14. På pladsen vil der blive underholdning af forskellig art - bl.a. Karen & Tommy samt nogle af skuespillerne og musikerne fra Egnsspillet, der synger en del af sangene fra "Anna og Kristian på Laundrup Mark". Som de øvrige år vil vi også sætte vores salgsvogn op med lidt til ganen, mens musikken nydes.

Vi håber også på at kunne gentage successen fra sidst med lidt boder og ser så frem til, at der kommer rigtig mange besøgende.

På snarligt gensyn ved Gislev Brugs
...

19. august 2012

Sommerferien er slut for de fleste, og skolerne er startet op igen. Om et par måneder falmer skoven, og så skal forsamlingshuset gerne fyldes af glade mennesker, der vil spise, danse, synge og bare hygge sig sammen.

Gislev Musik Festival står igen i år for salget af billetter. Alle kan henvende sig til Anne Rye, hvis de ønsker købe billetter. Billetprisen er 200,-. 

Forhåbentlig er der rigtig mange, der har lyst til at deltage i festlighederne. Vi kan garantere, at det bliver rigtig lækker mad, og at musikken vil swinge..

Vi ser frem til at høre fra jer derude..  og glæder os til at holde en fed fest med jer...

18. juni 2012

Så er der kommet en melding fra "Springvandsforeningen" om resultatet fra alle de aktive løbere og cyklister, og vi vil med glæde videregive de flotte tal. Samtidig takker vi for de rosende ord fra Anders Hein. Det er altid dejligt, at der sættes pris på både musikken og hjælpen. Vi vil sammen med "Springvandsforeningen" glæde os over de mange deltagende og se frem til næste års cykelsponsorløb.

Årets tal var:
Børn - cykling (12) 10.577,- / løb (5) 3.740,-
Voksne - cykling (13) 36.561 / løb (7) 10.652,-

Det totale beløb blev 61.530,- og er det hidtil største. Ligeså var deltagelsen.

Tillykke til "Springvandsforeningen" og tak herfra for en dejlig dag med positive mennesker, der tog både sol og let regn med et smil.

16. juni 2012

Så har der været Cykelsponsorløb ved Gislev hallen. Vi troppede i år op med scenevognen og selvfølgelig musikken. Der ligger billeder i billedgalleriet, hvor I kan se lidt fra dagens arrangement. Kig ind!

10. juni 2012

Så er de endelig lagt ind - nogle af de mange billeder fra vores festivaldag.

Tak til alle de fantastiske musikere - store som små, der gjorde endnu en festival i Gislev til en god oplevelse.

Vejrguderne havde truet os med regn, og der faldt også 10 dryp (mon nogen bed mærke i dem overhovedet?), og ellers kunne vi blot skele mod himlen og se, hvordan tunge, regnfulde skyer gled uden om Gislev Musik Festival og lod alle deltagere og tilhørere nyde musikken og hinanden.

Vi glæder os til en dejlig festival igen til næste år. God fornøjelse med billedkiggeriet.

20. maj 2012


Så er hjemmesiden så småt på plads... - og vi kan byde velkommen til jer alle sammen i en hel ny verden fyldt med mange flere oplysninger.

Maj måned har været startmåned for de første arbejdsopgaver. Vi har i år valgt at få bygget trommepodier til både den lille og den store scene. De er blevet malet og gjort klar til den forestående festival (se billeder fra arbejdsdagen i vores billedgalleri). Der er også blevet lavet strømkabler i lange baner - de er blevet graveret og mærket. Scenevognen er blevet set efter i sømmene, og nu kan den atter ses i mørke.

Første arrangement i år har været lørdag den 19. maj, hvor der var Musik ved Brugsen i Gislev fra kl. 10-14. Det var en dejlig dag med masser af glade børn - og voksne. Og denne gang også nogle boder - en med brændte mandler, en med tøj og en med alternativ behandling.

Vi ses....

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.05 | 14:59

vi hedder new one z. vi vil gerne spille til jeres festival. vi er 6 og vi vil gerne spille rock musik sidst på dagen.

...
29.05 | 20:36

Jeg vil gerne hjælpe hele dagen, og min datter, Maja Hagen, kan hjælpe fra åben til klokken 14. Jeg vil gerne både bede om en vagt i kage boden og i ølvognen.

...
29.05 | 20:35

Jeg vil gerne hjælpe hele dagen, og min datter, Maja Hagen, kan hjælpe fra åben til klokken 14. Jeg vil gerne både bede om en vagt i kage boden og i ølvognen.

...
29.05 | 20:32

Jeg vil gerne hjælpe hele dagen, og min datter, Maja Hagen, kan hjælpe fra åben til klokken 14. Jeg vil gerne både bede om en vagt i kage boden og i ølvognen.

...
Du kan lide denne side